Tilbage til forsiden

Angsttilstande

I de senere år rammes et stigende antal danskere af angst. Årsagerne til angst kan være meget forskellige, ligesom varigheden og forløbet også kan være meget forskellige. Således kan angsten hos nogen optræde i enkeltstående situationer og blot forekomme som en lettere forstyrrelse. Hos andre tager angsten derimod form af en mere kronisk karakter, som kan være stærkt gerende og indbefatte hele personens livsførelse. I nogle tilfælde optræder angst som et ledsagefænomen til andre lidelser og sygdomme. Som hovedregel er angst i ledtog med vrede og sorg.

De typiske isolerede former for angsttilstande kan være:

1. Fobiske angsttilstande: Denne type af angsttilstande begrænser sig primært til en specifik ting, eksempelvis angst for lukkede rum, åbne pladser, edderkopper etc.
   
   
2. Socialfobi: Social fobi, (i barnealderen betegnes dette socialangst), er en udpræget angst for at opholde sig i sociale sammenhænge, hvor der er mange mennesker tilstede. Denne angsttilstand manifesterer sig ofte ved, at den angst ramte person undgår fester, store indkøbscentre, koncerter m.fl. Desuden ses også frygten for at blive holdt uden for eller at blive til grin. Børn kan også lide af denne angsttilstand og her kaldes den for social angst.
   
   
3. Generaliseret angst: Ved generaliseret angst forstås almindeligvis en generel utryghed for at færdes udenfor egen dør, angst for at fejle noget alvorligt som man kan dø af, angst for at køre med offentlige transportmidler m.v. Det kan også være angst for at få et panikanfald. Når børn rammes af denne angstform, optræder der normalt flere fysiske symptomer som kvalme, hovedpine, ondt i maven m.m.
   
   
4. Panikangst: Ved panikangst opstår pludselige angstanfald med voldsom hjertebanken, sitren i kroppen og lemmerne, samt hyperventilation. De pludselige panikanfald kan ofte blive forvekslet med hjerteanfald af den, som for første gang rammes af panik angst. Panikangst optræder somregel først i ungdomsårene og i voksenalderen. Men børn kan også rammes af denne angstform.
   
   
5. Lettere angst-depressionstilstand: I denne tilstand optræder både angst og depression uden at den ene er mere fremtrædende end den anden. Denne tilstand ses ofte i forbindelse med stress, og den kan endvidere optræde hos personer, som oplever længerevarende modgang i tilværelsen. Ligesom de øvrige angsttilstande har denne tilstand også sin rod i de tidlige opvækstvilkår.
   
   
6. Abnorm separationsangst: Denne angsttilstand optræder typisk i den tidlige barndom og diagnosen stilles, når frygt for adskillelse udgør kernen i angsten. Dette kan have store sociale konsekvenser for barnet og tillige være belastende for familien.
   
   For at kunne stille diagnosen skal mindst 3 af følgende symptomer være tilstede:
   

• vedvarende urealistisk frygt for tab af nærtstående ved sygdom, død, bortgang)
• vedvarende urealistisk frygt for adskillelse fra nærtstående p.g.a. ydre forhold (vildfarelse, indlæggelse)
• vægren mod at gå i skole af frygt for adskillelsen fra nærtstående
• bekymring for adskillelse om natten
• vægren mod at sove alene
• hyppig opvågnen for at kontrollere om nærtstående stadig er der
• frygt for at være alene i hjemmet om dagen
• tilbagevendende angstdrømme med adskillelsestemaer
• fysiske symptomer i forbindelse med adskillelse (opkastning, mavesmerter eller hovedpine). 
• excessiv emotionel reaktion forud for, under eller efter adskillelse

Begyndelsestidspunktet for abnorm separationsangst skal konstateres inden 6 års alderen, og symptomerne skal stå på i mindst 4 uger. Diagnosen abnorm separationsangst stilles ikke ved de ovennævnte symptomer, hvis symptomerne indgår i en anden psykisk lidelse eller sygdom.

Hos voksne, der tidligere, enten har lidt af abnorm separationsangst, eller har haft den liggende latent, kan denne angsttilstand pludselig blive (re)aktiveret ved en belastende hændelse eller situation. Dette kan eksempelvis ske i forbindelse med et tab, overvejelse om jobskifte, opbrud i ægteskabet, ændring af bopæl, chefen på èns arbejdsplads varsler fyringer eller stiller ekstraordinære store krav. Symptombilledet hos voksne er dog noget anderledes, end dem man ser hos børn. Voksne kan godt have de samme fysiske symptomer, men ellers ses et mere komplekst symptombillede bestående af hhv. depressive træk, vrede, blandede angstsymptomer, rådvildhed og til tider tvangstanker. Hos nogle ses også udtalt præstationsangst, hvilket navnlig kan komme til udtryk, hvis personen befinder sig i en ekstrem presset situation som f.eks ved en jobsamtale, en eksamenssituation m.v.

      Det er almindeligt, at abnorm separationsangst udgør kerneproblematikken i de andre angstformer. Det er derfor sædvanligt, at en person, som lider af abnorm separationsangst, også i perioder har en til flere andre angstformer, herunder også depression og tvangstanker. Endvidere ledsages dette også typisk af et lavt selvværd, og et stort behov for at gøre andre tilpas på bekostning af egne behov, angst for at blive eller føle sig kasseret m.m. Det er kun de færreste med denne lidelse, som er klar over dens eksistens. Typisk søger man hjælp, fordi man er plaget af en af de andre angstformer.

Angsttilstande kan, som nævnt ovenfor,  generelt optræde i sammenhæng med andre sygdomme og lidelser herunder

Tvangstilstande 

Depressive tilstande

Tourettes syndrom

Aspergers syndrom 

Angsttilstande forekommer også som et led i den Emotionelt ustabile personlighedsstruktur (person med skrøbelig psyke), samt i de alvorlige sindssygdomme som f. eks. i paranoide psykoser og skizofreni. Her vil behandlingstilbudet sædvanligvis være i kombination med psykiatrisk behandling.

Forud for den første indledende samtale kan det være en støtte at udfylde et spørgeskema.
I den første indledende samtale tages der udgangspunkt i klientens oplevelse og forståelse af sine angstsymptomer. Om nødvendigt stilles en diagnose til understøttelse af det terapeutiske behandlingsarbejde. Det er særlig vigtigt, at der opnås en følelsesmæssig forståelse af angstsymptomerne, så klienten kan få åbnet op for de bagvedliggende årsager til angsten. I behandlingen vil der sædvanligvis også indgå interventionsformer (terapeutiske teknikker), som sigter på en adfærds- og tankemæssig ny måde at forholde sig til sin angst på.

Spørgeskemaet kan udfyldes her på hjemmesiden og sendes direkte til Albertslund Psykologklinik, ved at klikke her.
Spørgeskemaet kan også printes ud og medbringes ved den første konsultation, ved at klikke her.
Hvis det foretrækkes, kan spørgeskemaet også rekvireres pr. brev.