Depressive tilstande.
Vi bruger ofte vendingen "Jeg føler mig deprimeret", som synonym for tristhed eller nedtrykthed. Nogle gange dækker det over en generel utilfredshed med den aktuelle livssituation, og andre gange kan det dreje sig om noget mere specifikt i tilværelsen. Der er her tale om ikke-patologiske følelsesmæssige udsving, men blot en lettere og kortvarig sænkning af stemningslejet. Til forskel herfra findes de depressive tilstande, som kvalitativt adskiller sig fra almindelig lettere tristhed både m.h.t. varighed og intencitet. Depression er en udbredt lidelse i Danmark, som i nogle tilfælde kan være livslang, men kan også forekomme som enkelt episode. Depression kan karakteriseres som en tilstand med nedtrykthed, nedsat lyst og interesse, samt nedsat energi og øget træthed i en længere tidsperiode på mere end 2 uger.
Dem, der rammes af en depression, oplever sædvanligvis, at deres humør er forsænket i perioder, og at de føler sig nedtrykte eller kede af det. I de fleste tilfælde er dette helt normalt, og noget, der som regel går over af sig selv i løbet af få dage eller uger. De er de færreste, som rammes af en depression, som i begyndelsen selv er klar over deres ændrede sindstilstand med forsænket grundstemniing til følge. Men man bør dog være opmærksom på de, i begyndelsen, diskrete tegn på en mulig depression. Eksempelvis hvis ens grundstemning er nedtrykt og er af en sådan karakter, som påvirker ens daglige livsførelse mht. arbejde, sociale forhold m.v., samt at tilstanden forværres.
Der eksisterer ingen præcise opgørelser over, hvor mange, der i Danmark rammes af depression. En del af dem, der rammes af en depression, opsøger nemlig ikke det offentlige behandlingssystem. Men det skønnes, at op mod 200.000 personer lider af disse tilstande på et givent tidspunkt (prævalens). Debuttidspunktet ligger typisk mellem 40 og 50 års alderen.
For langt de fleste mennesker med en erkendt depression vil lidelsen komme tilbage i perioder af varierende længde og intencitet. Uden behandling mener man, at varigheden af en depression er omkring 6-12 måneder. Jo ældre man er, jo længerevarende kan episoden være, og jo større er sandsynligheden for en ny episode. Årsagerne til depression menes at bero både på biologiske og psykosociale faktorer. Nyere undersøgelser peger på, at en aktuel konflikt til et andet menneske, som opleves fastlåst.
De depressive tilstande kan groft opdeles ud fra følgende.
Ved begge former ses glidende overgange fra de lettere tristhedstilstande eller depressive tilstande til de sværere alvorlige tilstande.
Behandlingstilbuddet i Albertslund Psykologklinik omfatter både de forbigående depressive tilstande og de længerevarende eller kroniske depressive forløb. Desuden ydes rådgivning til pårørende til depressionsramte personer.
1. De forbigående depressive tilstande
De forbigående depressive tilstande er kendetegnet ved deres afgrænsede forløb, hvor det typiske symptombillede på disse tilstande er følgende:
- Forsænket stemningsleje, tristhed (især om morgenen og formiddagen).
- Træthed (især om morgenen og formiddagen).
- Angstsymptomer og/eller tvangssymptomer.
- Selvmordstanker, håbløshed og rådvildhed.
- Søvnforstyrrelser og forskudt søvnmønster.
- Irritabilitet, initiativfattig, appetitløshed.
- Sænket toneleje og tempo i forhold til personens normale niveau.
- Fattig gestikulation og nedsat bevægelsesaktivitet.
Sygdomsforløbet ved disse tilstande kan varigere fra et enkeltstående episodisk forløb til gentagne depressive perioder gennem de meste af livet.
2. De mere kroniske depressive tilstande som dysthymi og cyclothymi.
Dysthymi er kendetegnet ved en forstyrrelse i personligheden, som kommer til udtryk ved et generelt forsænket stemningsleje med et langvarigt eller kronisk forløb. Personen vil ofte, af omverden, opleves som udpræget pessimistisk med negativ tænkning samt trist eller tungsindig i sin grundstemning.
Cyclothymi er ligeledes kendetegnet ved en forstyrrelse i personligheden, som kommer til udtryk ved en vekselvirkning mellem en generel opstemthed og samme generelle tristhed som ved dysthymi. Sygdomstilstanden har også her et længerevarende eller kronisk forløb. Ved de sværere tilfælde betegnes tilstanden Bipolært syndrom, som kan efterfølges af en mere psykotisk tilstand, der benævnes Maniodepressiv psykose.
Personer, som lider af de mere kroniske tilstande, har generelt en øget risiko for også at blive ramt af episodiske depressive forløb.
Der er mulighed for tilskud til psykologhjælp fra den offentlige sygesikring, hvis man tilhører følgende persongruppe: "personer med let til moderat depression mellem 18 og 37 år."
Det kræver en henvisning fra den almenpraktiserende læge. Gyldigt sundhedskort (sygesikringsbevis) skal medbringes til registrering. Henvisning til psykolog foregår elektronisk, hvilket betyder, at klienter kontakter en psykolog, som indhenter den elektroniske henvisning, inden terapiforløbet kan påbegynde.
I den første indledende samtale tages der udgangspunkt i klientens oplevelse og forståelse af sin tilstand. Om nødvendigt stilles en diagnose, som skal understøtte behandlingsplanen.
Ved de sværere forbigående depressive forløb kan behandlingen i enkelte tilfælde med fordel suppleres med antidepressiv medicin, hvilket som regel reducerer sygdomsforløbets længde og intensitet ved de svære depressioner.
Symptomerne på depression kan forveksles med symptomerne ved B-12 vitaminmangel. Derfor er det vigtigt, at den korrekte diagnose bliver stillet inden behandlingen påbegyndes.